Hvor finder jeg app til elpriser time-for-time og forbrug?
Der findes i dag en masse gode gratis apps, som kan vise dig elprisen time-for-time. Der findes også en række apps, som derudover kan vise dig adressens løbende forbrug, forventede forbrug og historiske forbrug. Fælles for alle disse apps er, at de alle trækker data samme sted fra - hhv. Nordpool og statens Eloverblik.dk.
Er du alene interesseret i at følge med i timepriserne, så er appen “Elpriserne” den mest enkle og overskuelige. Den kræver ingen installering eller afgivelse af data.
Du kan også følge elprisen time-for-time online via: https://www.bolius.dk/elpriser
Ønsker du et samlet overblik, hvor du også kan følge dit løbende forbrug m.m., så er appen Watts energiassistent den bedste på markedet. Den er ligeledes gratis, men kræver i forbindelse med installationen adgang til eloverblik.dk, hvilket du skal give fuldmagt til via mit-id.